Jeg er nystartet virksomhed / iværksætter
Er du nystartet virksomhed, er der masser af ting, du skal have styr på. Forretningsplan, markedsføring, budgetter, virksomhedsform og meget mere.
Som iværksætter og nystartet virksomhed har du mulighed for at få rådgivning og hjælp til din opstart gennem forskellige gratis rådgivningstilbud. Det anbefaler vi, at du tager imod.
Her finder du nogle af vores råd til nystartede virksomheder.
3 oversete råd til den nystartede virksomhed
- Sørg for at lave et likviditetsbudget (cashflow), så du ved, om der hele tiden er penge nok i kassen
- Prioritér fra starten at få styr på din bogføring og overblik over de krav, du skal opfylde
- Få overblik over dine skatteforhold fra dag ét, så du ikke bliver overrasket
Brug især revisoren til
- At få hjælp og sparring til korrekt bogføring, en god kontoplan m.v.
- At sikre korrekt afregning af moms
- At få lavet en ny forskudsopgørelse
- At få lavet et retvisende årsregnskab og betalt det rigtige i skat
Hold styr på vigtige datoer
- Datoer for momsindberetning
- Datoer for indberetning af A-skat (hvis du har ansatte)
- Datoer for lønsumsindberetning (hvis du sælger momsfri ydelser)
- Datoer for betaling af B-skat
Se datoerne på SKATs hjemmeside eller hent vores kalender med vigtige datoer.
Book et gratis afklaringsmøde
Som revisor kan vi hjælpe dig med en række af forberedelserne, så du kommer godt fra start. Her kan et gratis afklaringsmøde være en god start.